Activities

Close
cbs-og-magten-2

CBS og magten – En kortlægning af netværk og indflydelseskanaler, 1917-2017

When: Sunday 31 December, 2017 - 23:58 to 23:59

Hvordan Copenhagen Business School opbyggede og plejede sine forbindelser til Danmarks netværk af politisk og økonomisk magt gennem 100 år

CBS og magten er skrevet af fem forskere fra Department of Business and Politics: Hubert Buch-Hansen, Christoph Ellersgaard, Lasse Folke Henriksen, Anton Grau Larsen og Joachim Lund.

CBS og magten giver et hidtil uset indblik i, hvordan Nordeuropas førende business school og en af landets toneangivende uddannelsesinstitutioner har været forbundet til magtens netværk gennem sin 100-årige historie.

Copenhagen Business School – tidligere Handelshøjskolen i København – har gennem et århundrede sat sit præg på den danske samfundsudvikling. Ikke blot ved at uddanne generationer af unge til erhvervslivet, men også i kraft af skolens placering i politiske og økonomiske magtnetværk. CBS og magten udgives i anledning af CBS’ 100-års jubilæum. Bogen bygger på et omfattende kilde- og datamateriale. Gennem en detaljeret empirisk kortlægning af de netværk, som skolens rektorer, professorer og bestyrelser har deltaget i fra skolens grundlæggelse i 1917 og frem til i dag, undersøger bogen forandringer og bevægelser i skolens forbindelser til de øverste politiske og økonomiske magtcirkler.

Forfatterne er alle tilknyttet Department of Business and Politics: Hubert Buch-Hansen, ph.d., lektor i europæisk politisk økonomi. Forsker i politisk økonomi med særligt fokus på erhvervsnetværk, konkurrence og regulering. Christoph Houman Ellersgaard, ph.d., adjunkt i sociologisk metode. Forsker i eliters netværk og karriereveje. Medforfatter til bogen Magteliten. Lasse Folke Henriksen, ph.d., adjunkt i sociologi og international politisk økonomi. Forsker i sociale netværks regulering af den nationale og internationale politiske økonomi. Anton Grau Larsen, ph.d., adjunkt i sociologisk metode. Forsker i magtnetværk i erhvervsliv og politik. Medforfatter til bogen Magteliten. Joachim Lund, ph.d., lektor i moderne dansk og europæisk historie. Forsker i forholdet mellem politik og erhvervsliv i det 20. århundredes første halvdel.

CBS og magten En kortlægning af netværk og indflydelseskanaler, 1917-2017. 1. udgave 2017, 129 sider, softcover. Pris inkl. moms kr. 160,- Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN: 9788757436594.

Bogen kan bestilles på www.djoef-forlag.dk København